Coor

Coor søger 5 medarbejdere til Clevers nye lynladerstation og kaffebar i Aabenraa

Banker dit hjerte for god service, og går du gerne en ekstra meter for at efterlade et godt indtryk hos dine medmennesker? Så læs med her, det kan være vi lige har det job du leder efter. I Coor er det dig, der gør forskellen.

Til Clevers spritnye lynladestation og café i Aabenraa, søger Coor 5 medarbejdere, der vil med på rejsen, når vi skaber rammerne for en bæredygtig og meningsfuld pause, og byder velkommen indenfor i prisvindende omgivelser til baristakaffe og kvalitetsmad, for dem på farten.

Clevers mission er at tilbyde meget mere end lynhurtig opladning af bilen. På Clevers lynladestationer i hele landet, bliver pausen på turen gentænkt, og i de grønne opladningsoaser er det meningen, at kunderne tager en meningsfuld pause, mens de oplader deres egne og bilens batterier til resten af turen. For Clever og Coor er kundeoplevelsen altid i centrum, og det gælder naturligvis også i caféen, hvor råvarer bliver nøje udvalgt ud fra et ønske om økologi og danske sæsonråvarer.  

Din rolle som servicemedarbejder bliver

At byde vores kunder velkommen, og sikre den gode oplevelse og afslappede stemning. Sammen med dine kollegaer skal du give kunderne en oplevelse udover det sædvanlige. 

Dine daglige arbejdsopgaver:

  • servicere kunderne herunder at lave baristakaffe
  • færdiggøre (og servere) mad fra anretterkøkkenet
  • løbende soignere kundeområderne, herunder udearealer, og sikre at de altid fremstår rene og imødekommende
  • rengøre kaffebaren og området efter lukketid 
  • håndtere kontantbetalinger
  • opfylde automater (fx slikautomater)

Arbejdssted og arbejdstid

Startdato: 1. november 2024.

Arbejdssted: Dit kommende arbejdssted bliver Egevej 8, 6200 Aabenraa

Arbejdstid: Du er selv med til at planlægge din vagtplan, men det vil forventes at du så vidt som muligt er på stationen i de travle perioder, hvor du kan gøre den størst muligt forskel. Kaffebaren vil have åbent 365 dage om året i tidsrummet kl. 7-19.

Dine kvalifikationer og lidt om hvem du er?

  • du har erfaring fra tidligere job med kundeservice, fx erfaring fra dagligvarebutik, hotel, fast-food eller en servicestation
  • du er villig til at lære på jobbet og løbende udvikle dig
  • du taler dansk og engelsk
  • vi løfter i flok, derfor er det vigtigt at du er en teamplayer der både kan fungere i et team, og samtidig brænder for at yde god service
  • du er fleksibel og trives med at arbejde i et travlt og omskifteligt miljø

Hvad kan Coor tilbyde mig?

  • ordentlige arbejdsforhold og løn i henhold til Landsoverenskomsten for butikker 
  • en god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • feriehusordning i Spanien og Danmark og en personaleforening, som tilbyder billetter til attraktive priser
  • mulighed for at tale med din leder, hvis du har behov for fx ændring af din arbejdstid, så I sammen kan forsøge at finde nye løsninger
  • plads til dine idéer, fordi vi har en udbredt forbedringskultur, stor diversitet og fantastiske kollegaer
  • et trygt og sikkert arbejdsmiljø hvor vi arbejder aktivt med at forebygge arbejdsulykker

 

Det er en forudsætning at du fremviser din straffeattest før ansættelsen. Derudover er det en forudsætning for ansættelsen, at vi kan indhente en Børneattest uden påtegninger. 

Hvordan søger jeg jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når de rette kandidater er fundet. Hold dig derfor ikke tilbage.Vi modtager ikke ansøgninger på mail. Vi opfordrer til, at du undlader foto på dit CV/din ansøgning, da vi foretrækker en så upartisk rekrutteringsproces.

Nysgerrig på at vide mere?

Del på:

Referencenummer:

617556545

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Aften
Dag
Varierende arbejdstider
Weekend

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning hurtigst muligt

Tiltrædelse:

1. november 2024.

Arbejdssted:

6200 Aabenraa

Yderligere oplysninger fås hos:

Hjemmeside:

http://www.coor.dk

Kontoradresse:

Hørkær 12A 2730 Herlev