Coor

Er du vores nye Finance Business Partner?

Hos Coor søger vi en erfaren Finance Business Partner, som har lyst til at spille en central rolle i at støtte forretningen på tværs af vores tre forretningsområder: Property, Cleaning & Food.

Som Finance Business Partner vil du være ansvarlig for at skabe økonomisk transparens på de kontrakter, du får ansvaret for. Du vil arbejde tæt sammen med kontraktdirektørerne og direktør for Business Unit IFM, og være deres daglige sparringspartner i forhold til økonomi og performance. Derudover vil du være med til at udvikle og optimere processer og modeller i samarbejde med resten af team’et, hvilket giver dig mulighed for at have stor indflydelse på den økonomiske styring af kontrakterne.

Du bliver en del af et dynamisk team på i alt 6 Business Partnere, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Det er en unik chance for at komme helt tæt på forretningen i en kompleks og spændende virksomhed, hvor du vil spille en afgørende rolle i at sikre et økonomisk overblik og dermed bidrage til at forbedre virksomhedens samlede resultater.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At sikre, at kontraktdirektørerne har det fulde økonomiske overblik, så de kan varetage deres ansvar effektivt.
  • At supportere de øvrige Finance Business Partnere med økonomisk information og analyser.
  • At tage ejerskab for revenue-udviklingen på kontrakterne og styre dem i mål.
  • At bidrage til den løbende udvikling af modeller og processer, herunder automatisering og effektivisering.
  • At sikre korrekt regnskab for de kontrakter du har ansvaret for
  • At udarbejde profitabilitetsanalyser og business cases, samt følge op på aftalte initiativer.
  • At supportere divisionsdirektøren og kontraktdirektørerne i rapporteringer og analyser til den danske CEO og CFO.
  • At drive forbedrings- og automatiseringsprojekter.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse som HD (R), cand.merc. eller lignende – gerne kombineret med erfaring, eventuelt fra revision.
  • Du har flere års erfaring som Finance Business Partner eller Business Controller, gerne fra en projektorienteret virksomhed.
  • Du har stærke analytiske evner og er god til at dykke ned i detaljen samtidig med, at du kan bevare det store økonomiske overblik.
  • Du er vandt til at arbejde med mange stakeholders i en matrixorganisation
  • Du motiveres af at omsætte økonomisk indsigt til praktiske og kommercielle løsninger.
  • Du er udadvendt, kommunikativ og god til at opbygge tillid i dine relationer.
  • Du er IT-stærk og nysgerrig på nye systemer og værktøjer.
  • Du er flydende i dansk og kan begå dig på engelsk.

Vær opmærksom på, at det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Om Coor

Coor er en af Nordens største facility management-virksomheder, der tilbyder en bred vifte af tjenester som teknisk service, rengøring, sikkerhed og ejendomsadministration. Vi har fokus på bæredygtighed og ansvarlig virksomhedspraksis, og vi er stolte af vores arbejde på dette område. Vi er børsnoterede i Stockholm og har mere end 9.200 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Læs mere om Coor og vores arbejde på www.coor.dk

 

Del på:

Referencenummer:

267374250

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-05-2025

Tiltrædelse:

efter aftale

Arbejdssted:

Herlev

Yderligere oplysninger fås hos:

Hjemmeside:

http://www.coor.dk

Kontoradresse:

Hørkær 12A 2730 Herlev